Overnatning

You are here:

Overnatning

Vores studerende kommer fra hele Danmark og store dele af udlandet, og har derfor ofte brug for 1-2 overnatninger i forbindelse med deres undervisning på seminar.

Skolen ligger i byen Hjallerup, som er en forstad til Aalborg. Denne beliggenhed gør, at der findes vide muligheder for overnatning alt efter temperament og smag. Fx foretrækker nogle studerende at overnatte i rolige omgivelser i nærliggende afstand til skolen, andre tager deres familie med og lejer et sommerhus på østkysten eller vestkysten, mens andre foretrækker at overnatte i den smukke storby Aalborg, som i 2019 blev udvalgt af New York Times top 10 liste over anbefalede steder at besøge.

Nogle studerende har også fundet sammen via vores facebookfora, og har fx lejet et sommerhus sammen, samt har arrangeret fælles kørsel, bespisning m.m. Mulighederne er mange, og fælles er, at størstedelen af Innowells studerende bor langt fra skolen, og behøver overnatning.

Hvis du allerede nu syntes, vi ligger for langt væk fra dig, så husk at du ofte kun skal investere 1-4 dage af din ferie, på at få en ny karriere på Danmarks mest velrenommeret uddannelsesinstitution. Prøv derfor i stedet, at tænke på dit skoleophold her hos os, som en rigtig spændende ferie med masser af ny læring og nye karrieremuligheder fx sammen med familien.


Nærmeste overnatningsmulighed

Ved behov for nærmeste overnatningsmuligheder, så findes der i Hjallerup by, Hotel Hjallerup Kro, der ligger ca. 5 min. gang fra skolen.

Bemærk at der kan være sæsontilbud via tilbuds- og bookingsider på nettet, hvor man fx kan finde overnatning og bespisning til en særlig fordelagtig sæsonpris. Giv dig gerne tid til, at søge lidt på nettet for at finde det der passer perfekt til dig og din familie, og kombiner evt. dit seminar med en skøn sommerhusferie i smukke Nordjylland. Da seminarne altid ligger uden for højsæson, så kan der fx lejes sommerhuse med swimmingpools, havudsigt m.m. på øst- eller vestkysten til langt under normalpris.

Velkommen til både ny læring, ny karriere, tid til familien og væk fra stress og jag. Vi ses på seminar i Hjallerup.