Forplejning

You are here:

Forplejning

Bespisning er ikke inkluderet i Innowells uddannelser og kurser, og du skal derfor selv medbringe eller indkøbe mad. Da vores skoleundervisning er intensiv, skemalagt og helt uden spildtid, kan bespisning kun foregå i de skemalagte pauser i undervisningen.


Bespisning

Bespisning er ikke inkluderet i Innowells uddannelser og kurser, og du skal derfor selv medbringe eller indkøbe mad. Da vores skoleundervisning er intensiv, skemalagt og helt uden spildtid, kan bespisning kun foregå i de skemalagte pauser i undervisningen.

Vi anbefaler, at man spiser morgenmad inden man møder på skolen, også hvis man normalt ikke spiser morgenmad. Dette er for at have en god energi til at kunne imødegå en meget koncentreret undervisning. Spiser man ofte morgenmad senere på dagen, vil der komme flere skemalagte pauser hvor dette er muligt. Hjallerup Bageri og Café ligger tæt på skolen, og her kan man evt. købe sin morgenmad.

Frokostpausen er kun på 45 minutter i alt, til både afhentning af mad, bespisning og egen oprydning. Det kan derfor være en god idé, at indkøbe mad for et par dage af gangen, hvis du skal have undervisning på skolen i flere sammenhængende dage. Når der øves behandlinger i undervisningen løber tiden ofte meget stærkt, og måske fører dette til forsinkelser som kan gå ud over dine skemalagte pauser. I dette tilfælde er det igen en fordel, ikke også at skulle tænke på at få købt ind, så det er hurtigt og nemt at kunne indtage noget i forvejen indkøbt mad. Det er vigtig at prioritere både morgenmåltid og frokost for at få maksimal udbytte af den intensive undervisning.

Der er fra skolen mindre end 5 minutters gåafstand til gode indkøbsmuligheder, herunder flere supermarkeder, café, bager, pizzaria, grill, kro m.m. På skolen findes brochurer fra div. spisesteder, hvor man evt. også kan forudbestille sin mad til afhentning på et bestemt tidspunkt. Flere studerende har også hygget sig med at købe ind sammen eller bestille mad sammen.

Da du er i tæt kontakt med kunder i div. behandlingssituationer, må du p.g.a. lugtgener ikke indtage mad der kan give en dårlig ånde, dette kan fx være hvidløg, ristede og rå løg m.m.


Spiseområde på skolen

Det er ikke muligt at indtage måltider samtidigt med undervisningen, da undervisningen foregår i hygiejniske områder hvor der ikke må indbringes måltider. Bespisning foregår i skolens elevkøkken. I spiseområdet er der service til fri afbenyttelse, men du skal selv dække op, vaske op og rydde op efter din spisning. Der er gode opvaskeforhold i spiseområdet, så det er muligt hurtigt at kunne vaske op i hånden. For at spare tid kan det anbefales at medbringe dit eget engangs spisesæt bestående at tallerkner, bestik og krus, gerne i genbrugspap af miljøhensyn. Ligeledes kan det anbefales at medbringe en termokop med låg samt drikkedunk så du har let adgang til væske gennem hele skoledagen.

I spiseområdet findes køleskab og fryser, hvor mad og drikkevarer med fordel kan opbevares.

For at bevare en høj hygiejnisk standard på skolen, er det ikke tilladt at medbringe mad eller varme drikkevarer til vores behandlingskabiner.


Drikkevarer

I spiseområdet findes varme drikke i form af kaffe, the og chokolade. Hvis man ønsker at medbringe disse varme drikke til køkkenet i undervisningsområdet, skal dette være i en kop med låg af sikkerhedshensyn. Låget skal være lukket når du forlader din kop. Husk derfor også at medbringe en termokop med låg.

Der er kolde drikke i form af isvand og isterninger der er frit tilgængelig. Det anbefales, at drikke rigeligt med væske i løbet af en undervisningsdag, og vi anbefaler til dette formål, at du husker at medbringe en lille drikkedunk, så du skal bruge mindst mulig tid på opvask. Drikkedunke med kolde væsker må medbringes i behandlingskabinen. Drikkedunken skal forblive lukket og være tætsluttende, når ikke den er i brug.


Snack, mellemmåltider og forfriskninger

På grund af den intensive undervisning, anbefales det ligeledes, at du medbringer snack, mellemmåltider og forfriskninger til indtagelse mindst 2 gange dagligt. Dette kan fx være frisk frugt eller gnave-grønt, eller div. langtidsholdbare snacks som fx energibarer, tørrede frugt, nødder, chokolade, saltkiks m.m., som er tidsbesparende og praktiske ved et behov for hurtig energi, og som kan medbringes til flere dages undervisning.

Husk at prioritere både hovedmåltider, mange mellemmåltider og rigeligt væske, for at kunne bevare et højt energiniveau og maksimal læringsudbytte.