Overnatning

Skolen ligger i byen Hjallerup, som er en forstad til Aalborg. Denne beliggenhed gør, at der findes vide muligheder for overnatning alt efter temperament og smag. Fx foretrækker nogle studerende at overnatte i rolige omgivelser i nærliggende afstand til skolen, andre tager deres familie med og lejer et sommerhus på østkysten eller vestkysten, mens andre foretrækker at overnatte i den smukke storby Aalborg, som i 2019 blev udvalgt af New York Times top 10 liste over anbefalede steder at besøge.

Nogle studerende har også fundet sammen via vores facebookfora, og har fx lejet et sommerhus sammen, samt har arrangeret fælles kørsel, bespisning m.m. Mulighederne er mange, og fælles er, at størstedelen af Innowells studerende bor langt fra skolen, og behøver overnatning.

Hvis du allerede nu syntes, vi ligger for langt væk fra dig, så husk at du ofte kun skal investere 1-8 dage af din ferie på at få en ny karriere. Prøv derfor i stedet, at tænke på dit skoleophold her hos os, som en rigtig spændende ferie med masser af ny læring og karrieremuligheder fx sammen med familien 🙂

Hotel Hjallerup Kro

Ved behov for overnatning findes der fx i Hjallerup by flere nærliggende overnatningsmuligheder. Hotel Hjallerup Kro, der ligger ca. 5 min. gang fra skolen, tilbyder Innowells studerende følgende rabatpris:

  • Enkeltværelse 495,- pr. nat med morgenmad (normalpris 645,-)

Du skal selv booke og afregne direkte med hotellet. Husk at opgive ved booking, at du kommer fra Innowell for at få din rabat. Yderlige oplysninger vedrørende ophold kan du finde på hotellets hjemmeside og telefon 98281011. Vi gør opmærksom på, at Innowell ikke har nogen form for økonomisk samarbejde med Hotel Hjallerup Kro. Vi videreformidler blot den rabat hotellet ønsker at tilbyde Innowells studerende.

Bemærk at der kan være sæsontilbud via tilbuds- og bookingsider på nettet, hvor man fx kan finde overnatning og bespisning til en særlig fordelagtig sæsonpris. Giv dig gerne tid til, at søge lidt på nettet for at finde det der passer perfekt til dig.