Tilmelding

You are here:

Tilmelding og booking af tilstedeværelses undervisning

Her følger en kort procedurebeskrivelse for hvordan man tilmelder sig, og herefter booker sin tilstedeværelsesundervisning på skolen.

Hvis man ikke i forvejen kender de udbudte datoer, anbefales vi, at man starter med at tjekke disse. Man finder alle datoer på Innowells skemalagte kursusdatoer på vores hjemmeside under det aktuelle kursus eller uddannelse. Alternativt kan man også finde disse i skolens kalender.

Inden man tilmelder sig bør man også gennemlæse beskrivelsen af kurset eller uddannelsen på vores hjemmeside, så den fornødne information indgående kendes, fx hvis der er teori der skal være gennemført og bestået før man kan komme på sit bookede seminar (tilstedeværelsesundervisning).

Når man har gennemlæst informationen er man klar til at tilmelde sig, og dette gøres ved at gå til kurset eller uddannelsen på vores hjemmeside, og tilføje kurset til kurven og derefter gå til kassen og betale for kurset. Tilmeldingen er en betalingsprocedure, og når kurset eller uddannelsen er betalt, skal man herefter booke sin tilstedeværelsesundervisning på mail. Man booker sin tilstedeværelsesundervisning, også kaldet seminar, senest 3 uger før startdatoen til vores elevkoordinator på info@innowell.net med følgende oplysninger:

  1. Fulde navn
  2. Mail
  3. Telefonnummer
  4. Hvilken uddannelse eller kursus du følger
  5. Hvilken seminardato du ønsker at følge
  6. i mailens emnefelt skrives booking

Her følger et eksempel på en korrekt tilmelding:

  1. Jens Jensen
  2. jens@jensen.dk
  3. 98901080
  4. Fodplejestuderende
  5. Ønsket seminardato 10. april 2021

Når vi har modtaget din booking på mail modtager du indenfor 5 hverdage en returmail med bekræftelse på det ønskede seminar. Senest 2 uger før kursusstart modtager du din endelige bekræftelse på mail med information om plads på holdet.

Der optages minimum 3 personer og maksimalt 8-12 personer på hvert hold, afhængigt af kursus og uddannelse, for at bevare en høj uddannelseskvalitet. Tilmeldinger/bookinger til skoleophold foregår efter “først til mølle princippet”, så det er altid en god idé at tilmelde sig i god tid. Hvis holdet ikke oprettes eller er overbooket, vil du blive flyttet til næste hold hvor du har pladsgaranti. En booking af tilstedeværelsesundervisning er bindende, hvilket vil sige at denne ikke kan afmeldes, ændres, flyttes eller andet indenfor 3 uger.

Bemærk at man kun kan booke tilstedeværelsesundervisning hvis man har købt sit studie.

Facebook tilmeldinger

Vi anbefaler, at man også tilmelder sig i Innowells Facebook-gruppe under “Begivenheder”, så man forud for sit seminar kan se og evt. kontakte sine medstuderende for fx fælles transport, overnatning, booking af koncert, seværdigheder m.m. Bemærk at ikke alle har en Facebook profil eller husker at tilmelde sig på Facebook, så tilmeldinger via Facebook afspejler ikke altid den faktuelle tilmelding. Tilmeldinger på Facebook er ikke bindende, men udelukkende en orientering til dine studiekammerater om at du måske deltager.