Certificeret Hudplejespecialist
Bliv Certificeret Hudplejepecialist, og få et internationalt diplom fra det verdenskendte prisvindende Ainhoa Cosmetics International, med titel Certified Ainhoa Skin Care Specialist.
Denne spændende certificeret online diplomuddannelse foregår på Dansk i samarbejde med Ainhoa Cosmetics International, Danbeauty.dk og Innowell.net, og er for dig der ønsker at blive professionelt klædt på til, at kunne behandle og rådgive kunder omkring naturlig hudpleje, naturlig hudplejeprodukter og naturlige virkestoffer samt deres effekt i huden.
Massiv efterspørgsel på naturlige veganske ansigtsbehandlinger og produkter
Mærker du også den store efterspørgsel på vegansk hudpleje og professionelle veganske behandlinger, bæredygtighed m.m., og har du ikke helt styr på de naturlige virkestoffer og deres effekt, bæredygtighedsprotekoller, dermatologiske test og resultater, professionelle veganske behandlinger m.m.? – så er denne online diplomuddannelse for dig.
I dette spændende online hudplejekursus lærer du også om prisvindende veganske hudplejeprodukter, naturprodukter, professionelle veganske ansigtsbehandlinger, kropsbehandlinger m.m., samtidig med, at du får tilgang til:
- et stort billedbibliotek med flotte professionelle fotos du kan benytte
- markedsføringsidéer, tekster og ideer, til brug for både din faglighed, og salget i din klinik eller kommende klinik
- trin for trin manualer og behandlingsvideoer
- ingrediensbibliotek omkring ingredienser og virkestoffer, og hvordan de virker i huden
- behandlernetværk hvor du kan hente sparring og vidensdeling
- og meget meget mere…
Derudover får du også faglig relevant viden om bæredygtighedsprotokoller som fx bæredygtig emballage, fair trade, viden om beskyttelse af truede plantearter m.m., samt viden om dermatologiske tests og kliniske studier, hvor der ikke testes på dyr m.m. Viden om handelsbegreber og markedsføring, hvor fokus er viden, formidling og salg af naturlig hudpleje og behandlinger.
Uddannelsen til Certificeret Hudplejespecialist er en spændende online uddannelse, der klæder behandlere på til, at kunne omsætte nyeste vidensteori til brugbar praktik omkring hudplejeformidling, rådgivning og behandlinger.
Varemærket Ainhoa er et prisvindende professionelt vegansk hudplejebrand, der udtales med et stumt H – [Ainoa].
Undervisningsformen
Undervisningsformen i hudplejeuddannelsen
Vores online uddannelse til Certificeret Hudplejespecialist foregår 100% online (e-læring), og tilbyder dig fuldstændig fleksibilitet og tilgængelighed, så du kan tilpasse dit studie til din hverdag uden at være bundet af faste undervisningstider. Med adgang til vores læringsplatform 24 timer i døgnet kan du nemt kombinere din uddannelse med arbejde og personlige forpligtelser.
Inkluderende læringsmiljø
Vi er dedikerede til at gøre læring tilgængelig for alle, uanset individuelle behov. Vores online kursusplatform understøtter:
- Tekst-til-tale funktioner, der hjælper studerende med dysleksi eller dem, der foretrækker auditiv læring.
- Læringsvideoer, der visuelt gør det nemmere at lære fx. trin for trin behandlinger og produktserier.
- Visuelle justeringer, der gør teksterne lettere læselige for personer med nedsat syn m.m.
Tilpas din læring
Når du logger ind, vil du finde en klar og struktureret læreplan, som detaljeret beskriver det nødvendige pensum og de opgaver, du skal gennemføre. Dette sikrer, at du altid ved, hvad næste skridt i din uddannelse er, og hvordan du bedst kan planlægge din studietid for at opnå din certificering som hudplejespecialist.
Vores e-læringsformat er ideelt for fagfolk inden for sundhed- og wellnessbranchen, såsom kosmetologer, hudterapeuter, spa-terapeuter, frisører, materialister m.m., der ønsker at udvide deres færdigheder med professionel viden om hudpleje. Uanset om du er ny i branchen eller en erfaren praktiker, vil dette kursus udstyre dig med den nyeste viden og de nyeste teknikker indenfor for professionel hudpleje.
Tag det næste skridt i din karriere og tilmeld dig i dag for at udvikle de færdigheder, der vil gøre dig til en efterspurgt specialist i hudplejeindustrien.
Læringsudbytte
Læringsudbytte
På uddannelsen til Certificeret Hudplejespecialist opnår du følgende læringsudbytte fordelt på viden, færdigheder og kompetencer.
Viden:
- Forstå de grundlæggende principper for hudtyper, hudpleje og tilstande i konteksten professionelle hudplejeprodukter og behandlinger.
- Opnå indsigt i hudplejeprodukters sammensætning, herunder virkestoffer, og deres virkning og bivirkning på huden for forskellige behandlinger og produkter.
- Forstå ISO 16128-certificeringens betydning for bæredygtighed, naturlige ingredienser og produkttransparens.
- Forstå relevante handelsbegreber indenfor professionel hudpleje
- Kende til allergener, parfumeingredienser, forskning og dermatologiske tests, og hvordan du støtter en kunde med allergener.
Færdigheder
- Udvælge passende Ainhoa-behandlinger og produkter baseret på hudtyper og tilstande.
- Udføre professionelle hudplejebehandlinger under anvendelse af korrekte sikkerhedsforanstaltninger og principper.
- Tilegne sig færdigheder i korrekt anvendelse af hudplejeprodukter, herunder rensning, toning, eksfoliering, anvendelse af serum og cremer, professionel ansigtsmassage m.m.
- Forbedre evnen til at diagnosticere hudtyper og tilstande for bedst muligt at kunne tilpasse behandlings- og produktvalg.
- Vejlede klienter om specifikke produkters anvendelse og betydning for huden, herunder korrekt brug af Ainhoa-produkter.
Kompetencer
- Opbygge kompetencer i at rådgive klienter om daglig hudpleje og valg af produkter baseret på individuelle behov og hudens tilstand.
- Planlægge, administrere og formidle personlige hudplejeprogrammer, der inkorporerer Ainhoa-produkter, tilgodeser individuelle hudbehov og understøtter hudens sundhed.
- Udvikle evnen til at håndtere og reagere på hudreaktioner og kontraindikationer under professionelle behandlinger og/eller hjemmeprodukter.
- Udvikle evne til at kommunikere effektivt med klienter, give professionel rådgivning og fremme langsigtede hudplejestrategier med et fokus på ansvarlige og naturlige løsninger.
- Forstå og formidle vigtigheden af ansvarlig produktion i hudpleje, herunder upcycling og brugen af naturlige ingredienser i overensstemmelse med ISO-standard 16128, veganske værdier og cruelty-free produkter, samt emballage produktion fra forvaltede skove, affaldssortering, genbrug m.m.
Læringsindhold
Læringsindhold
En Certificeret Hudplejespecialist er ekspert på professionelle veganske hudplejeprodukter, serier og behandlinger, samt ekspert på naturlige ingredienser og bæredyghedsprotekoller, og har følgende overordnet læringsindhold.
Overordnede læringsemner
- Begrebslære indenfor professionel hudpleje
- Iværksætteri indenfor professionel hudpleje
- Almen kendte ingredienser og virkestoffer, og deres virkning i huden
- Grundprincipper, hudplejeserier og trin for trin behandlinger i konteksten hudtyper og tilstande
- Markedsføring og tips
- Branding, promotion og dens betydning
- Bæredygtighedsprotekoller, ansvarlig produktion og ISO-Certificering
- Værdiforståelse omkring veganske produkter, cruelty-free produkter, upcycling, emballage fra forvaltede skove, truede plantearter m.m.
- Viden om allergener, håndtering og rådgivning
Hudplejeprodukter
Du lærer bl.a. om hudplejeserierne:
- Skin Primers: Grundlæggende pleje til at forberede huden på yderligere behandlinger. Produkterne renser, fugter og beskytter huden og forbedrer effekten af efterfølgende hudpleje.
- Phyto Retin+: Fokuserer på at forbedre hudens overflade ved at reducere fine linjer og rynker samt forbedret tekstur gennem bakuchiol, der virker som en naturlig retinol.
- Vegan Collagen+: Arbejder i hudens dybere lag ved at stimulere kollagenproduktionen for at forbedre fasthed og elasticitet med plantebaserede peptider.
- Hi-Luronic: Øger hudens hydrering på både overfladiske og dybere niveauer ved at anvende hyaluronsyre, der fastholder fugt og forbedrer hudens struktur og volumen.
- Multivit Glow: Forbedrer hudens glød og energi ved at tilføre en rig blanding af antioxidanter og vitaminer, der revitaliserer træt og mat hud. (Dewy Skin)
- Senskin: Beroliger og lindrer sensitiv hud ved at anvende milde, anti-inflammatoriske naturlige ingredienser, der mindsker rødme og irritation.
- Purity: Bekæmper og forebygger akne samt regulerer olieproduktionen i fedtet hud gennem naturlige ingredienser, der renser og mindsker synligheden af porer.
- Cannabi7: Tilfører næring og fugt til normal til tør hud ved hjælp af cannabisolie rig på essentielle fedtsyrer, der beroliger og genopretter hudens naturlige balance.
- Multivit White: Lysner og reducerer hyperpigmentering ved at hæmme melaninproduktion og forbedre hudtonen med en avanceret blanding af hudlysningsteknologier.
- Biome Care: Styrker og beskytter hudens naturlige mikrobiota og barrierer mod miljømæssige påvirkninger, hvilket sikrer en mere modstandsdygtig hud.
- Alginate Masks: Tilbyder dyb hydrering og øjeblikkelige foryngende effekter ved hjælp af alginat-baserede “peel-off” masker, der tillader aktiv ingredienspenetration og opfriskende effekter.
- Body Line: Tilbyder specialiseret pleje for kroppen med produkter designet til at eksfoliere, forme og opstramme, hvilket forbedrer hudens udseende og struktur gennem målrettede behandlinger.
Professionelle ansigtsbehandlinger og kropsbehandlinger
En Certificeret Hudplejespecialist opnår også teoretisk ekspertviden om en lang række professionelle veganske ansigtsbehandlinger og kropsbehandlinger fx:
- Skin Primers Basic Facial Cleansing (Grundlæggende Ansigtsrens)
Formål: Renser effektivt huden for urenheder og makeup, forbereder huden på yderligere behandlinger ved at balancere pH-værdien og styrke hudbarrieren. - Phyto Retin+ Total Anti-Age Treatment (Total Anti-Age Ansigtsbehandling)
Formål: Bekæmper tegn på ældning ved at accelerere cellefornyelse, forbedre hudens tekstur og elasticitet, samt reducere synligheden af fine linjer, rynker og pigmentpletter. - Vegan Collagen+ Lifting Firming Treatment (Løftende Opstrammende Ansigtsbehandling)
Formål: Stimulerer kollagensyntesen og forbedrer hudens strukturelle integritet for at give en synligt fastere og mere elastisk hud. - Cannabi7 Multi-Action Natural Treatment (Multi-Action Naturlig Ansigtsbehandling)
Formål: Tilfører intensiv næring og fugtighed, beroliger inflammation og genopretter hudens naturlige lipidbalance, hvilket styrker hudens overordnede velvære og modstandsdygtighed. - Hi-Luronic Deep Hydration Treatment (Dyb Hydrerings Ansigtsbehandling)
Formål: Maksimerer hudens fugtighedsniveauer gennem avanceret anvendelse af hyaluronsyre, der binder vand i huden og styrker dens barrierefunktion. - Multivit Glow Illuminating Revitalising Treatment (Opfriskende Revitaliserende Ansigtsbehandling – Dewy Skin)
Formål: Forbedrer hudens naturlige glød og vitalitet ved at tilføre antioxidanter og vitaminer, som beskytter mod oxidativ stress og stimulerer hudens regenerative processer. - Multivit White Clarifying Depigmenting Treatment (Depigmenterings Ansigtsbehandling)
Formål: Reducerer melaninproduktionen gennem avancerede aktive ingredienser, hvilket fører til lysning af pigmentpletter og en mere ensartet hudtone. - Biome Care Anti-Pollution Defence Treatment (Anti-forurenings- og Beskyttende Ansigtsbehandling)
Formål: Styrker hudens barriere mod miljømæssige skadelige stoffer og fremmer hudens mikrobiota, hvilket øger hudens modstandskraft og vitalitet. - Purity Treatment for Oily and Seborrheic Skins (Ansigtsbehandling for Fedtet og Seborrheisk Hud)
Formål: Normaliserer sebumproduktionen og reducerer forekomsten af akne, hvilket resulterer i en renere, klarere og mindre olieagtig hud. - Senskin Sensitive Skin Treatments (Ansigtsbehandling for Sensitiv Hud)
Formål: Tilbyder skånsom lindring og beroligelse for sensitiv hud, reducerer irritation og rødme, og styrker hudens naturlige forsvarsbarrierer. - Alginate Masks Specific Treatments (To specifikke behandlinger med Algemasker)
Formål: Leverer målrettet hudpleje ved at tillade dyb penetrering af aktive ingredienser, hvilket forbedrer hudens hydrering og elasticitet. - Body Line Specific Treatments (Specifikke Kropsbehandlinger)
Formål: Tilbyder en række behandlinger designet til at forbedre og vedligeholde hudens sundhed på kroppen, inklusiv eksfoliering, hydrering, modellering og opstramning:
Shape & Skin Anti-Cellulite Drainage Massage (Anti-Cellulite Drænende Massagebehandling)
Formål: Forbedrer hudens tekstur og form ved at stimulere lymfedrænage og reducere cellulite, hvilket resulterer i en glattere og mere tonet hud.Shape & Skin Shape Massage (Formende Massagebehandling).
Formål: Tilbyder en modellerende og tonende behandling, der arbejder på at reducere kropsomkredse og forbedre hudens fasthed.
Behandlingerne udbydes ofte fra 500-1400 kr., tager i gennemsnit 1 time, har lave produktudgifter, og er derfor et godt aktiv i enhver professionel hudplejeklinik med stærke værdier om kvalitet, dyrevelfærd, naturlige ingredienser m.m.
Trin for Trin veganske ansigtsbehandlinger
I uddannelsen får du også et godt overblik over dit præcise produktforbrug, da dette er listet under hver behandling.
Ainhoas produkter rummer muligheder indenfor behandling af alle målgrupper – uanset om der er tale om særligt sensitiv hud, anti-age behandling eller behandling af svær akne hud.
I uddannelsen til Hudplejespecialist får du bl.a. også tilgang til digitale trin for trin guides, der gør behandlingerne lettere at lære, samt gør det let at oplære personale eller studerende i Ainhoas behandlingsunivers. Alle trin for trin guides indeholder en kort:
- Introduktion til hudplejeseriens behandlingsfokus
- Introduktion til hvert produkt
- Trin for trin vejledning til ansigtsbehandlinger eller kropsbehandlinger
- Oversigt over kostberegning (estimeret forbrug)
De flotte guides er udviklet digitalt. Dette gør, at du og dit personale kan benytte en tablet eller mobiltelefon til disse guides, og evt. kan skrive noter direkte ind i dine guides undervejs i behandlingerne. Alternativt kan man udprinte relevante sider og evt. laminere disse, så de kan genbruges, og dermed spare mest muligt på papirproduktion.
Se herunder en lille videopræsentation af Ainhoas step by step guide i ansigtsbehandlingen “Biome Care”:
Undervisere
Din uddannelseskoordinator og underviser i den online hudplejeuddannelse kan ses herunder. Begge har stor ekspertise indenfor dermatologi og hudpleje. Læs evt. mere om disse fagpersoner ved at klikke på deres profil.
Målgruppe
Målgruppe
Er du kosmetolog, hudterapeut, materialist, kosmetisk akupunktør m.m., eller under uddannelse, eller er anden fagperson inden for skønhedspleje, der stræber efter at lære mere om professionel hudpleje, naturlige ingredienser, bæredygtighed m.m.?
Uddannelsen til Certificeret Hudplejespecialist er skræddersyet til fagfolk, der ønsker at uddybe deres forståelse og anvendelse af naturlige veganske hudplejeprodukter og behandlinger.
Vores online kursusprogram er designet til at udstyre dig med avancerede teknikker og dybdegående viden inden for professionel etisk avanceret hudpleje, herunder forståelse af bæredygtighedsprotokoller, dyrevelfærd, naturlige ingredienser, allergener m.m.
Dette kursus er ideelt for dem, der allerede har en grundlæggende viden inden for huden eller tilsvarende felter, og som søger at specialisere sig yderligere med fokus på nyeste hudplejeviden.
Karrieremuligheder
Karrieremuligheder som hudplejespecialist
Som Certificeret Hudplejespecialist åbner der sig en verden af muligheder for at udvikle din karriere inden for skønheds- og wellnessindustrien. Denne uddannelse udstyrer dig med specialiserede færdigheder og viden, der gør dig attraktiv for en bred vifte af arbejdsgivere, herunder luksusspaer, kosmetiske klinikker, wellnesscentre, skønhedssaloner, undervisningsinstutioner og detailhandel med en høj etisk standard omkring naturprodukter, dyrevelfærd, veganisme og ansvarlig produktion. Her er nogle af de veje, du kan udforske med din certificering:
- Avanceret Hudpleje Specialist: Specialiser dig i avancerede hudplejebehandlinger og -teknikker, der tilbyder målrettede løsninger for kunder med specifikke hudplejebehov.
- Spa og Wellness Manager: Brug din ekspertise til at lede eksklusive spa- og wellnessfaciliteter, hvor du sikrer høj kvalitet i kundeservice og behandlingstilbud.
- Uddannelse og Træning: Bliv en underviser eller træner for kommende skønhedseksperter, hvor du deler din viden og passion for etisk hudpleje.
- Produktkonsulent: Arbejd for hudplejemærker, hvor du bidrager med din indsigt i ingredienser og virkestoffer, etisk standard og bæredyghedsprotekoller, produktudvikling, marketing eller salg.
- Selvstændig Hudpleje Konsulent: Start din egen virksomhed, hvor du tilbyder personlige hudplejebehandlinger og konsultationer, eller kurser.
Uddannelsen vil også styrke din evne til kritisk at evaluere og vælge hudplejeprodukter og -teknologier, hvilket er en essentiel færdighed i en branche, der konstant udvikler sig. Dertil kommer, at du vil have mulighed for at udvikle netværk med branchefolk og tidligere elever, hvilket kan åbne døre til nye muligheder og samarbejder.
Investér i din fremtid i dag og tag et skridt mod en spændende karriere inden for naturlig hudpleje med en høj etisk standard med uddannelsen til Certificeret Hudplejespecialist.
Videreuddannelse
Uddannelsen til Certificeret Hudplejespecialist er et fag der indgår i flere af Innowells online uddannelser. Dette betyder, at du med en uddannelse som Certificeret Hudplejespecialist kan opnå merit for dette fag, hvis du på et senere tidspunkt skulle ønske at tage videreuddannelse.
Uddannelsen til Certificeret Hudplejespecialist er et uddannelsesfag indenfor kosmetologi som indgår i disse uddannelser, og derfor også giver merit på videreuddannelse hertil:
Studiestart og varighed
Uddannelsesstart og varighed
Du kan tilmelde dig kurset til Certificeret AINHOA Hudplejespecialist hver dag, og kan gennemføre uddannelsen sideløbende med at passe et arbejde, og lige så hurtigt du har mulighed for det.
Den gennemsnitlige studietid er ca. 1 uge sideløbende med at passe et fuldtidsarbejde.
Du har 12 måneders studie adgang til at gennemføre kurset, hvilket betyder, at du kan tage uddannelsen i dit tempo.
Når du har gennemført din uddannelse, vil du indenfor 14 dage modtage dit uddannelsesbevis som Certificeret AINHOA Skin Care Specialist, som du kan udprinte og hænge op i din klinik, samt uploade til din hjemmeside, Facebook, Instagram, LinkedIn m.m.
Pensum
Pensum
Pensum til uddannelsen er inkluderet i kursusprisen. Du finder pensum i dit online klasseværelse, og skal derfor ikke købe bøger eller lignende.
Pris og betaling
Pris og materialer
Kurset til Certificeret AINHOA Specialist koster pt kun 2.995,- og alt pensum og materiale indgår i denne pris.
Hudplejespecialist uddannelsen uden beregning?
Er du allerede Ainhoa forhandler, eller overvejer du at blive forhandler af Ainhoas prisvindende professionelle veganske hudplejeprodukter gennem Danbeauty.dk, som er den officielle B2B leverandør af Ainhoa produkter i Danmark, så har du mulighed for at rekvirere en rabatkode på 100% hos Danbeauty.dk, der gør at du kan tage uddannelsen uden beregning. Rabatkoden får du ved at sende en mail til info@danbeauty.dk, og rekvirere rabatkoden. Rabatkoden skal du bruge under din betaling af uddannelsen.
Inkluderet i følgende uddannelser
Uddannelsen til Certificeret Hudplejespecialist er inkluderet i Innowells anmelderroste online uddannelser til:
- Lægeeksamineret Hudterapeut
- Lægeeksamineret Kosmetolog
- Lægeeksamineret Klinisk Kosmetolog og Hudterapeut (kvalifikationsniveau 5)
- Spaterapeut
- Kosmetisk Akupunktør
Og du skal derfor ikke købe dette kursus hvis du er i gang med en af disse ovenstående uddannelse.
Ligeledes er det muligt at tage uddannelsen, uden beregning, som et “brush up”-kursus, hvis du er uddannet hos Innowell før, og blot trænger til ny viden omkring naturlige virkestoffer, nye behandlinger m.m., eller blot savner behandlingsinspiration, markedsføringsinspiration m.m. til din klinik.
Optagelseskrav
Krav til opstart på uddannelse
Du skal være uddannet i huden, som fx kosmetolog, kosmetiker, hudterapeut, materialist, spaterapeut, kosmetisk akupunktur m.m., eller være under uddannelse i huden, for at kunne tage uddannelse til hudplejespecialist, hvor fokus alene er professionelle hudplejeprodukter, trin for trin professionelle behandlinger, samt viden om ingredienser og virkestoffer, bæredyghedsprotekoller m.m.
Uddannelsen til Hudplejespecialist tager udgangspunkt i, at du ikke kender til AINHOAs produkter, behandlinger m.m., så alle kan være med, både de der har mærke-kendskab, og de der ikke har.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan bliver jeg forhandler af AINHOA?
Du kan blive forhandler af Ainhoas professionelle hudplejeprodukter og professionelle behandlinger gennem den danske distributør Danbeauty.dk.
Bemærk at AINHOA er et hudplejemærke, der kun forhandles af professionelle klinikker, hvor behandlerne er uddannet i huden, herunder fx kosmetologer, kliniske kosmetologer, hudterapeuter, kosmetikere, materialister, kosmetisk akupunktører, spaterapeuter m.m.
Velkommen til et spændende univers af professionelle hudplejeprodukter og behandlinger af højeste kvalitet, etisk høj standard og kundetilfredshed.
Shaee Ahmad –
nemt at navigere rundt i. så fint.
Carina Napora Majland Jensen –
Nemt at søge viden om produkter og test er gode. Jeg har altid fået hjælp og opmuntring. God feedback på opgaver.
Pernille Lilleskov –
Mine forventninger til kurset er i meget høj grad blevet indfriet. Jeg vil helt klart anbefale Innowell.
Johanne Lukassen –
Kurset var rigtig godt!
Trine Frederiksen –
Jeg tror desværre at min alder ( 53 ) gør at jeg føler sværhedsgraden er svært/tangerende til meget svært og samtidig at det er mange år siden at jeg har siddet på skolebænken. Forventninger er dog absolut indfriet og mere til. Ros til SÅ fin en intensiv uddannelse – den er meget omfattende og kommer virkelig rundt om alt.
Pia Sudergaard –
God og brugbar vejledning. Godt og lærerrigt fag.
Stephanie Sand –
Meget fin overskuelighed. Jeg vil bruge al den viden jeg har fået om AINHOA’s produkter og behandlinger til at udføre disse behandlinger professionelt. Desuden er jeg glad for al den teori, jeg har lært, som jeg kan bruge til at behandle og rådgive mine klinter på den bedste måde. Rigtig gode besvarelser af mine spørgsmål. Jeg fik indfriet mine forventninger af studiet 100%. Fantastisk måde at studere på, hvor jeg selv kan tilrettelægge mit arbejde med studiet. Jeg har lært en masse dybdegående videnskabelig teori og praktiske behandlinger og det har været super godt. Mikset af videoer, tekst, tests osv. har fungeret virkelig godt.
Rikke Kahr Østergaard –
Det er let at gå til og fra i eget tempo. Synes det er bygget fint op, og overskueligt.
Esra Yilmaz –
Det har været rart at få en masse viden omkring disse rene veganske produkter! Er positiv overrasket over der er så meget info omkring produkterne, og virkelig fået indblik i hvad jeg kan yde mine klienter i min egen klinik.
Nadia Sønder –
Super godt.
Dorthe Jappe –
Det er en ny verden for mig, derfor måske lidt sværere for mig 🙂 Jeg kan godt lide testene, jeg har taget dem flere gange, for at blive fortrolig med produkterne. Stor ros til Innowell.
Mia Malmstrøm Andersen –
Det er både svært og let for mig, da jeg i forvejen har noget viden indenfor disse områder, men samtidig er AINHOA ny læring for mig. Super fint. 10 stjerner.
Susi a Borg –
5 stjerner her fra.
Louise Brockelmann –
Hurtig svartid. Super godt. Dejlig, afslappende, rolig og gennemarbejdet måde at studere på. Relevant indhold og spændende. Det hænger godt sammen med arbejde, børn og daglige pligter ved siden af. Jeg føler mig godt klædt på, og klar til en fremtid som professionel behandler.
Tina Kentzer –
Jeg synes det har været ret svært, særligt når jeg har prøvet at foretage nogle af testene, uden at benytte mig af noter osv. Men samtidig synes jeg det er godt sværhedsgraden ligger der, så man får et godt kendskab til alle produkterne.
Jeg er ved at opbygge egen praksis som kosmetolog efter at have taget kosmetolog uddannelsen ved jer tidligere. Denne nye viden finder jeg dermed meget relevant for mig. Jeg synes der har været godt materiale til produkterne.
Det har også været godt med step by step video på behandling til serierne, og at man kan benytte sig af det forskellige markedsføringsmateriale er alle tiders.
Ann Toft Bach –
Skønt studie, jeg kan tilpasse mit fuldtidsjob og familie. 10 stjerner herfra.
Joan Sørensen –
Fantastisk undervisning
Sylvia Ingadottir –
alt har været så fint og nem kommunikation
Laila Wibe Erland –
Samlet sett mye informasjon å memorere, men ved å skrive/lage sine egne flash cards er det lettere å repetere stoffet og teste seg selv. God brugervenlighed. Helt flot. Tommel opp.
Amalie Thomsen –
Rart at man nemt kan få fat i faglærerne og studievejledningen. Rigtig godt med materiale til videre promovering
Selcan Ûnal –
Jeg kan godt mærke at jeg selv kører mit studie i den tempo som passer mig allerbedst, hvilket er fantastisk.
Ann-Louise Jensen –
Kan varmt anbefale Innowell! de har simpelthen nogle af de bedste produkter – især til huden er helt vild med deres hudpleje + deres produkter til Mani & pedicure stor thumbs up herfra
Döndünur Arabaci Güler –
Jeg forventer at bruge min nye viden i mit fremtidsjob. Forhåbentligt som et fuldtidsjob. Det har været et lærerigt studieforløb. Flot sat op, nemt at navigerer i hjemmesiden. Venlig og hjælpsomme studievejledere og faglærere.
Jennifer Chu –
Jeg forventer at bruge det engang når jeg er færdiguddannet sygeplejerske, og skal videre som kosmetisk sygeplejeske. Synes det er fedt at man er gået produkterne slavisk igennem. Super venlige undervisere og studievejledere, jeg kan ikke andet end at rose jer.
Christa Liljegren –
Nemt og overskueligt! dejligt forklaret og skønt med ros ved gennemførelse af test 🙂 Jeg vil åbne danmarks mest nærværende dejligste klinik! Jeg glæder mig så meget til uge 3 2023 – det bliver en fest!
Maria Nadeem –
sahana saravanabavananthan –
Det var meget spændende og læse om en speciel produkt linje/mærke. AINHOA kurset gav god indsigt i ingredienser og deres tilhørende fordele og ulemper.
Mevlüde Cevik –
Rigtig god undervisning.
Mina Kan Omir –
Vil anbefale det til enhver person der skal arbejde med hud og krop.
Emma Josefine Stærmose –
Det var en fin sværhedsgrad, som gav mig lysten til at sætte mig nærmere ind i stoffet. Virkelig nemt og overskueligt. Jeg forventer at bruge Ainhoa produkter i min virksomhed og at jeg dermed kan give mine kunder den bedste behandling med denne viden fra jer.
Alt var meget bedre end forventet, og jeg er meget positiv overrasket over min nye viden om Ainhoa produkterne, og jeg føler mig virkelig godt klædt på til mine behandlinger med disse produkter
Nika Gundmann –
Super super godt
Eila Vang –
Jeg vil udvide behandlingssortimentet i min virksomhed. Et rigtig godt kursus, hvor jeg måtte tage nogle test mere end 1 gang da jeg troede at jeg havde styr på det meste i forvejen 🙂 Det var simpelt og godt tilrettelagt. Som altid, venlig studievejleder. Et rigtig godt kursus, som jeg bestemt vil give 5 stjerner.
Martin Christian Celosse-Andersen –
Malin marie Folmand –
Det kontakt jeg har haft med studievejlederne har været godt, meget opbakkende og glade, det smitter. På dette stadige af min uddannelse kan jeg ikke komme på noget ris, men ros for at kurset er overskueligt.
Mette Nielsen –
Jeg er så glad for jeg vælge innowell, da niveauet er rigtig højt og meget lærerigt. Synes i er fantastiske hos innowell, altid hjælpsome og hamrende dygtige.
Anette Mouritsen –
Jeg skal bruge min nye viden da jeg skal arbejde med produkterne som hudterapeut når jeg bliver færdig uddannet. De er altid til rådighed når man har brug for det, det er dejligt når det er fjernundervisning. Jeg har ingen ris, kun roser til den måde I kører kurset på. Er nemt at finde rundt i.
Thuy Cekin –
Studiet havde i meget høj grad faglig relevans. Tak for alt Sika.
Victoria Munk –
De har besvaret mine spørgsmål på en hjælpsom måde, og har været hurtige til at give feedback på opgaverne. Det har især været rigtig lærerigt, at få lov at dykke ned i de enkelte produkter.
Margit Kristianna Da Silva Glerfoss –
Det er ikke relevant for mit arbejde i øjeblikket. Men jeg vil helt sikkert have dette mærke i bagtankerne, måske det bliver relevant senere.
Elene Maryan Rød –
Jeg valgte kurset fordi jeg vil udvide behandlingssortimentet i min virksomhed. Det har været et godt forløb med god tekst forklaring og flot sat op.
anamaria junker –
Ebru Korkmaz –
Dorte Toft Skov –
Dejligt at det kræver lidt at komme igennem de forskellige tests. Det var nemt at arbejde med og at gå til og fra. Ligesom vi kender det fra Kosmetolog uddannelsen. Jeg vil bruge kurset til at udvide behandlingssortimentet i min virksomhed.
Louise Dreisler –
Julie Gronemann –
Jeg synes sværhedsgraden er forholdsvis let, men det skyldes nok også min store interesse på området, jeg vidste i forvejen hvad mange af de brugte ingredienser gør og har af egenskaber indenfor hudpleje. Meget brugervenligt, og rigtig godt at underviserne under hver fag står ude i højre side. Jeg overvejer meget at blive forhandler af Ainhoa, når jeg kaster mig ud som behandler efter endt barsel, da jeg synes det er en serie som kan lidt af det hele, og derudover har et højt indhold af naturlige ingredienser, hvilket er noget af det jeg vægter højt i mit kommende arbejde som behandler. Jeg har anbefalet jer til min veninde, som netop er gået igang med klinisk massageuddannelse igennem jer 🙂
Rikke Andersen –
Det var let at finde det hele, da der er link til det og så skønt at det åbner i et andet vindue, så man ikke skal klikke frem og tilbage. En meget grundig gennemgang af det hele.
Anne Mette Snitgaard Bjerg –
Jeg synes, at det har været rigtig spændende at lære om de forskellige produkter, og jeg forventer, som kommende hudterapeut, at jeg får stor brug for min viden på dette område.
Clara Lykkegaard –
Uddannelsen har givet mig meget mere viden omkring hud og hudens opbygning, hvilket hjælper mig med at forstå vigtigheden af at bruge de rigtige hudplejeprodukter. Dette kan jeg bruge i forbindelse med mit arbejde. Synes også at det en rigtig god hjemmeside, der er nem at forstå. I er rigtig hurtige til at svare, både når man ringer, men også over besked.
Rana Al Dalawi –
Mange tak 😁 Jeg synes det hele var så spændene, og får helt lyst til at starte på produkterne selv 😊